Aarhus trækker kommerciel partner ind i havneudvikling
AARHUS: Et nyt arealudviklingsselskab skal sikre større fokus på kvalitet og sammenhængende byudvikling på Pier 3 i Aarhus, oplyser kommunen.
Modellen, der i dag er tiltrådt i Magistraten, betyder, at Aarhus Kommune sammen med en kommerciel partner indgår i et arealudviklingsselskab, der skal lave en udviklingsplan for det samlede Pier 3. Herefter vil dele af Pier 3 efterfølgende også skulle realiseres af dette arealudviklingsselskab.
Det giver ifølge kommunen mulighed for at få kompetencer ind fra nogle af de dygtigste byudviklingsvirksomheder i verden, og samtidig kan kommunen som en del af arealudviklingsselskabet i langt højere grad styre kvaliteten af byggerierne og sammenhængen mellem byggefelter og byggerier, hvilket også øger indflydelsen på hvilke bolig- og ejerformer, der kommer i bydelen.
- Fordelen ved et selskab er netop, at vi kan fokusere mere på at skabe den højeste kvalitet og en helhedsorienteret udvikling i projekterne, som vi ikke i
samme grad har haft mulighed for, når vi har udbudt enkeltprojekter til udviklere. siger Steen Stavnsbo (K), rådmand for Teknik og Miljø.
- Pier 3 skal være en attraktiv og venlig bydel med liv mellem husene, grønne byrum, aktiviteter på vandet og meget mere. Arbejdet vil derfor være præget af høje ambitioner og et klart fokus på at sikre kvalitet og en sammenhængende byudvikling. Og for at nå dertil vil vi inddrage fællesråd og borgere, så alle gode idéer kommer i spil, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S).
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.